Psykologisk praksis i hjertet af Birkerød
Jeg hedder Trine Karsholt, er 42 år og psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet.
Jeg tilbyder professionelle psykologsamtaler i et trygt miljø til unge, voksne og par på min klinik i Birkerød, eller i naturen i Rude Skov. Jeg har en bred erfaring med mange forskellige psykologiske problemstillinger, med særlig kompetence inden for behandling af stress, angst, depression, chok og traume. Derudover har jeg stor erfaring med selvværdsproblematikker, eksistentielle temaer, livskriser og selvudvikling.
Jeg lægger stor vægt på, at du oplever kontakten med mig som venlig og effektful. Det betyder, at du føler dig tryg, samt set og rummet som du er, samtidig med, at vi sammen finder nye handle muligheder og nye perspektiver - eller sagt på en anden måde: at terapien er med til at skabe de ønskede forandringer i dit liv!
Samtalerne kan enten finde sted i mit lokale i Birkerød, Toftebakken 2G, som Walk-and-Talk eller naturterapeutiske samtaler i Rudeskov eller online via sikker forbindelse.