Terapien
Samtalerne består som regel dels af samtale, hvor jeg lytter, stiller spørgsmål og kommer med feedback, dels af små øvelser eller opgaver. Formålet er at bringe dig i kontakt med dine allerede eksisterende indre ressourser, så problemer, mindreværd, traumer eller lignende kan transformeres og/eller opløses i overensstemmelse med lige præcis den du er, og det liv du lever eller ønsker at leve.
Desuden inddrager jeg relevante psykologiske forklarings modeller som hjælp til at opnå større forståelse af problemstillinger og som en hjælp til at skabe forandring.
Som udgangspunkt er målet med terapien ikke bare at fjerne symptomer, men gennem en personlig udvikling at sikre varige forandringer, og en større følelse af tilfredshed, nærvær, livskvalitet, livsglæde og tilstedeværelse i livet, at øge kvaliteten og kontakten i relationer (så de fx bliver mindre konfliktfyldte), samt at opnå og komme i kontakt med resurser til at håndtere nuværende og fremtidige udfordringer og begivenheder.