Mindfulness i Birkerød
8 onsdage fra kl 16.30 – 19.30 + en hel lørdag.
Nyt hold starter d. 26 oktober. Små hold - max. 9 deltagere.
Mindfulness giver ro og nærvær. Det virker mod stress, tristhed og bekymringer, og giver dig mulighed for at leve dit liv mere fuldt og helt. På dette mindfulness kursus får du mulighed for at øge din psykiske robusthed og transformere dit liv fra stress og utilfredshed henimod større nærvær, balance og livsglæde.
Mindfulness har vist sig som en effektiv og videnskabelig dokumenteret metode til netop at reducere stress, angst, depression, opnå større nærvær, ro og livsglæde, og i det hele taget at bringe dig i kontakt med dine indre ressourcer og det liv, du ønsker at leve.
Mindfulness er en træning i at være nærværende, sansende og levende fra øjeblik til øjeblik.
Mindfulness bygger på en tusinder af år gammel forståelse af, at det, der gør os ulykkelige som mennesker, ofte er bekymringer for fremtiden samt frustration og sorger over fortiden. Tanker om fortid og fremtid forhindrer os desuden i virkelig at kunne opleve og sætte pris på de oplevelser, vi har i nuet.
I mindfulness træningen øver vi os i – igen og igen – at vende tilbage til øjeblikket, som det er, på en accepterende og ikke-dømmende måde. I starten ved at fokusere på enkelte sanser, da selve sansningen kun kan opleves lige nu og her. Senere udvides til en mere kompleks oplevelse af nuet, samt registrering af tanker og følelser, der passerer forbi. Efterhånden får vi metoder og redskaber, der giver mulighed for, at mindfulness træningen spreder sig ud i hele vores levede liv.
Kurset vil bl.a. give dig mulighed for at:
- Øge dit nærvær, din selvaccept og din forståelse af dit indre liv.
- Gøre dig mere rummelig overfor dig selv og andre.
- Lære dig ikke blot at reagere, men derimod agere mere hensigtsmæssigt i forhold til både dig selv og andre.
- Tilbyde dig et redskab til at opleve, at dine tanker ikke nødvendigvis er sandheder om dig selv og andre, men ofte snarere et slags filter, som du tolker dine oplevelser igennem.
- Reducere selvkritiske tanker og tankemylder.
- Få redskaber til at håndtere stress.
- Metoder til at rumme og håndtere svære følelser.
- Øge dit overskud og bringe dig i kontakt med ro, nærvær og dine indre ressourcer.
Da psykiske ubehag, smertetilstande og bekymringer bliver større og næres af vores repetitive og bekymrede tanker, kan mindfulness være et stærkt redskab til at berolige både psykisk og fysisk smerte. Dette er gentagne gange bevist ved kliniske forsøg, og selv hvis du i udgangspunktet er glad og tilfreds, har mindfulness træning vist sig at medføre større ro, mentalt og fysisk overskud, koncentrationsevne, livsglæde og simpelthen lykkefølelse.
Kurset vil være et erfaringsbaseret forløb, og strækker sig over 8 onsdage af 3 timer pr gang plus en hel lørdag. Der vil blive lagt op til at praktisere hjemmearbejde i form af enkelte øvelser og kortere meditationer.
Tidspunkt: Onsdage 16.30-19.30
Datoer: d. 26/10, 2/11, 9/11, 16/11, 23/11, 30/11, 7/12 og 14/12
+ en hel lørdag d 3. december fra kl 10-16
Holdstørrelse: Små hold, max 9 deltagere
Sted: Toftebakken 2G i Birkerød
Pris: 3200 kr.
Kontakt: Trine 26205356 /trinekarsholt@hotmail.com
Underviser: Trine er psykolog og erfaren mindfulnessinstruktør. Hun har over 25 års erfaring med mindfulness og meditation, med en kontinuerlig og daglig meditationspraksis. Hun oplever dagligt den ro, energi, meningsfuldhed, grundlæggende livsglæde og forbundethed, som mindfulness giver adgang til. Trine tilbringe store dele af sin tid i naturen, og har undervist over 30 hold i mindfulness i naturen og på klinikken i Birkerød. Hun er pt. under efteruddannelse til MBSR instruktør ved Dansk Center for Mindfulness.
Udover den praktiske erfaring har Trine en grundlæggende teoretisk erfaring med mindfulness. Hun har bl.a. skrevet bachelor-projekt om den kraft og de muligheder, der ligger i at være til stede i nuet, samt et velrost speciale om mindfulness og stress.