Stress

Interessen for stress og stress behandling er, og har været, en rød tråd gennem hele mit arbejdsliv som psykolog. Jeg har stor erfaring og gode resultater med behandling af stress og stress relaterede tilstande.

Hvis du oplever bekymrende symptomer på stress, er det vigtigt at søge hjælp. Jo hurtigere man får hjælp, jo nemmere er det at gøre noget ved. Hvis man får den rette hjælp, aftager de værste symptomer hurtigt. Jo længere tid belastningen står på, desto kraftigere er symptomerne. Selv hvis du befinder dig i en alvorlig tilstand af stress, kan du imidlertid få det bedre og komme dig helt igen. Men det kan godt tage lang tid.

Behandlingen

Terapien tager udgangspunkt i dig og dine livsvilkår. Målet er, at fører dig nænsomt gennem stressen, så du bliver fuld funktionsdygtig og opnår optimal trivsel, hvor stress niveauet er passende. Jeg oplever mange, som efter endt terapi forløb faktisk føler en vis taknemmelighed overfor deres stress, fordi den har tvunget dem til at stoppe op, og leve et mere fuldt, helt og autentisk liv, med større livsglæde og nærvær. Måske viser det sig også engang at gælde for dig?

I terapien arbejder vi først og fremmest med, hvordan du, ud fra dine livsomstændigheder, skaber ro i krop og sind, og bedst muligt får reduceret kilderne til stress for at muliggøre restitution og hvile. Vi arbejder dels med at reducerer akutte belastninger, dels med at skabe ro i nervesystemet gennem nænsomme krops-, åndedræts- og enkelte meditationsøvelser. Denne del er en her og nu indsats.

Ved arbejdsrelaterede stress eller hvis du på anden måde har været belastet over lang tid, kan en sygemelding være nødvendig. Her er det også vigtigt at finde metoder der hjælper dig til at sygemeldingen rent faktisk giver den restitution som kroppen har brug for. For mange kan en sygemelding ellers blive en kilde til øget stress, bekymringer og dårlig samvittighed.

Efterhånden som kilderne til stress reduceres, og der skabes større ro og stabilitet i nervesystemet, skaber det også øget plads og overskud til det egentlige terapeutiske arbejde, hvis formål er, at forhindre stressen i at fortsætte eller komme igen. Dette er dels et arbejde ind i dig selv, hvor vi arbejder med dine ressourcer, tankemønstre, selvværd, forventninger til dig selv osv. dels et kig udad på din hverdag, dine livsvilkår osv. og hvilke udefrakommende belastninger det kan lade sig gøre at handle eller ændre på - og hvordan.

I terapien vil der blive inddraget naturterapi og mindfulness efter ønske, samt samtale om dårlige vaner, kost og motion.

Du kan også deltage på et egentlig mindfulness forløb. Mindfulness har en veldokumenteret effekt i forhold til at behandle og reducerer stress.

Hvad er stress?

Men hvad er stress egentlig?

Stress opstår, når vi oplever at vores egne eller omgivelsernes krav overstiger de ressourcer vi har til rådighed.

Det er en tilstand, der kan både mærkes og måles i kroppen. Det skyldes stress hormoner som udløses når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet eller vanskelige livsvilkår.

Man inddeler stress i kortvarig (eller akut) stress og langvarig (eller alvorlig) stress. Kortvarig stress er hverken uhensigtsmæssigt eller farligt. Faktisk er det en uundgåelig del af det at være menneske. Det er kroppens naturlige reaktion, der sætter os i stand til at præsterer optimalt i en kortere periode. Problemet opstår, hvis vi over længere tid befinder os i en tilstand af stress. Længerevarende stress kan medføre stor risiko for, at udvikle en række alvorlige sygdomme og kan ubehandlet udvikle sig til psykiske lidelser som angst og depression.

Hvornår skal stress tages alvorligt

Alvorlig eller langvarig stress er altså et tegn på, at du har været belastet over længere tid. Nogen kalder det kronisk stress. Selv kan jeg bedre lide begrebet alvorlig stress, for selv meget alvorlig stress kan bedres og helbredes med den rette behandling.

Mange mennesker kan have svært ved at vide om, og hvornår, de skal tage deres stress alvorligt. En af grundende er, at selve ordet stress dækker over så bred en vifte af tilstande, favnende fra almindelig travlhed, over kraftig stress med alvorlige symptomer som hukommelsessvigt og aggressivitet til egentlig stress kollaps, som er en alvorlig tilstand, med voldsomme fysiske, psykologiske og kognitive syptomer, og hvor det kan tage lang tid, nogen gange flere år, at komme tilbage til en normal tilstand. Stress som sådan er altså ikke en enkelt tilstand, men mere et kontinuum – en fremadskridende proces. Derfor oplever mange stressramte også at stressen er kommet snigende, og at de derfor ikke lagde mærke til symptomerne eller tog dem alvorligt nok, før kroppen for alvor sagde stop.

Kroppens reaktioner på overbelastning kan komme til udtryk som både fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer.

Stress har mange årsager, og vi reagerer meget forskelligt på stress.

De første symptomer på langvarig eller alvorlig stress er som regel fysiske. Det kan fx være hovedpine, hyppige infektioner, hjertebanken, trykken for brystet, fordøjelses problemer, spændinger og smerter i nakke og skuldre eller indre uro.

Efterhånden kan man opleve psykologiske symptomer som vrede, nervøsitet, grådlabilitet, tristhed, skam og lavt selvværd, angst og tankemylder og vedvarende bekymringer.

Over tid kan man opleve kognitive problemer som hukommelsesbesvær, manglende overblik, nedsat præsentationsevne, ubeslutsomhed, mentale blackouts og følsomhed overfor lys og lyde.

Adfærdsmæssige stress symptomer kan være søvnproblemer, vredesudbrud, stort forbrug af stimulanser eller mad, manglende appetit, kort lunte, manglende engagement, tilbagetrukkethed og social isolation.

Nogle gange er du ikke den bedste til at vurderer om du er stresset. Måske tænker du, at du bare lige skal holde ud lidt endnu - lige indtil…. et eller andet er overstået? Måske er det svært at se i øjnene? Måske har du en opfattelse af at du kan eller bør præsterer mere end du kan? Måske vil du ikke accepterer at det er sådan det er, fordi du har nogen bestemte overbevisninger om at det er et svaghedes tegn? Måske er du bare ikke vant til at lytte til din krops signaler?

Måske skal du lytte til de mennesker der er omkring dig?

Du er ikke alene

Mange mennesker føler det som et nederlag, som en personlig failure, eller et svaghedstegn at de har fået stress. Derfor kan det for nogen være svært at opsøge en psykolog. Men det er en myte at det er et svaghedstegn. Ligesom der intet belæg er for, at det er personer med en bestemt personlighed der rammes. Hvis der skal siges noget, er det måske nok de mest pligtopfyldende der bliver syge. Men stress har mange årsager. Og stress rammer bredt!

Der er dog ingen tvivl om, at det er et stigende problem: mere end 35.000 danskere er sygemeldt med stress hver dag. 25 % af alle sygemeldinger skyldes stress og mere end 400.000 danskere oplever dagligt symptomer på stress. Så har du stress - er du langt fra alene!

Meget tyder på, at det som sådan, er et produkt af det samfund, arbejdsliv og det miljø vi er en del af.

Der er altså ikke noget galt med dig fordi du er blevet ramt af stress, men du kan arbejde med din relation til dine omgivelser, dine vilkår, dine tanker og overbevisninger, dine handlinger og dit liv, som en måde at lære at håndtere og reducere din stress.

Del siden