- Psykologsamtaler og terapi i skoven eller på klinikken. Mindfulness og Mindfulness i Naturen -
Mindfulness, stilhed og nærværstræning i Rude Skov
Den 21. september
Jævndøgns Retreat dag. En HEL lørdag fra 10 - 17
Denne dag, er en dag i naturen: en dag til dig, til indre stilhed, fordybelse, nærvær og ro.
Naturen præsterer ikke, den dømmer ikke og sætter ingen krav; den er der bare!
Den er heller ikke perfekt, men rummer både det smukke, det blide og det rolige, men også det vilde, barske og ubarmhjertige. Alligevel er den fuldendt.
Gennem guidede meditationer, stillevandring og øvelser inspireret af naturen, bruger vi naturen til at bringe os i kontakt med os selv, vores indre ro og væren. Vores egen fuldendthed. Det sted hvor vi bare er - med alt hvad vi indebærer: det vilde, det smukke, det blide og barske, roen og stilheden, i kontakt med os selv og i kontakt med vores omgivelser på en venlig og ikke-dømmende måde.
Dagen vil hjælpe dig til at:
Tidspunkt: Lørdag d. 21. september.
Sted: Rude Skov i Birkerød. Mødested: Naturskolen
Pris: 650 kr.
Tilmelding eller spørgsmål kontakt: Trine 26205356 /trinekarsholt@hotmail.com
Underviser: Trine er psykolog og erfaren mindfulnessinstruktør. Hun har 25 års erfaring med mindfulness og meditation, med en kontinuerlig og daglig meditationspraksis. Hun oplever dagligt den ro, energi, meningsfuldhed, grundlæggende livsglæde og forbundethed, som mindfulness giver adgang til. Trine tilbringe store dele af sin tid i naturen, og har undervist 30 hold i mindfulness i naturen og på klinikken i Birkerød. Hun er pt. under efteruddannelse til MBSR instruktør ved Dansk Center for Mindfulness.
Udover den praktiske erfaring har Trine en grundlæggende teoretisk erfaring med mindfulness. Hun har bl.a. skrevet bachelor-projekt om den kraft og de muligheder, der ligger i at være til stede i nuet, samt et velrost speciale om mindfulness og stress.
Trine er privatpraktiserende psykolog og har egen praksis i Birkerød, hvor hun har samtaler med unge, voksne og par, samt afholder løbende mindfulness forløb. Ca. halvdelen af hendes samtaler afholdes i naturen i Rude Skov.